Jeg har tavshedspligt og arbejder efter psykoterapeutforeningens og PS-foreningens etikregler. www.psykoterapeutforeningen.dk og www.stoetteperson40a.dk.

Jeg har et holistisk livs- og menneskesyn. Dvs. jeg har en helhedsopfattelse af livet. Som mennesker er vi krop, sind og ånd, der er uadskillelige.

Jeg har respekt for, at mennesker og institutioner kun ønsker f.eks. en social-psykologisk tilgang og arbejder i så fald ud fra det.

Mit holistiske livs- og menneskesyn betyder en tro på, at vi er skabt til at have en relation med den universelle skabende og kærlighedens kraft, vi kalder Gud, og som både er i os, i alt andet af det skabte og uden for tid og rum. Gud elsker os dybt og inderligt, og alle mennesker er værdifulde for ham.

Han har skabt os til relation med ham, med hinanden og med hele den verden, der omgiver os, og han ønsker, vi skal leve sammen i kærlighed, barmhjertighed, respekt, ærlighed og åbenhed. Men der findes også destruktive kræfter i os og omkring os, og det præger også vor omgang med hinanden.

Jeg tager endvidere udgangspunkt i, at vi har ansvar for eget liv. Der er mange årsager til det svære, vi oplever - også årsager som ligger uden for vor indflydelse, og vi kan alle rammes. Men vi har et ansvar for, hvordan vi forholder os til det. Alle kan gøre noget for at blive raske, for at få det bedre eller for at acceptere at leve med store personlige og sociale traumer og livsvilkår.

Måske ved vi ikke, hvad vi kan gøre, eller måske er resultatet af det, vi gør, uhensigtsmæssigt i forhold til egen og andres trivsel og vækst - da er det godt med en medvandrer at snakke med.

Eller måske er livssituationen så smertefuld, at vi ikke magter at gøre noget - da er det afgørende at have andre mennesker at dele det svære med. Da får man måske mod og kraft til at tage ansvaret for sit eget liv på sig.

Mennesket er helt og holdent vævet. Vi er bare et ubetydeligt islæt i det over menneskelige værk. Mennesket er helt og holdent væver. Det væver sig selv. At holde fast ved denne modsigelse er nærmere sandheden end noget som helt kompromis.                                                                                _{Martin Lönnebo, 2004}